Analysis of Hjertets Melodier
Hans Christian Andersen 1805 (Odense) – 1875 (Copenhagen)
To brune Øine jeg nyelig saae,
I dem mit Hjem og min Verden laae,
Der flammede Snillet og Barnets Fred; -
Jeg glemmer det aldrig i Evighed!
Min Tanke er et mægtigt Fjeld,
Der over Himlene gaaer;
Mit Hjerte er et Hav saa dybt,
Hvor Bølge mod Bølge slaaer.
Og Fjeldet løfter Dit Billed
Høit over Himlenes Blaae,
Men selv Du lever i Hjertet,
Hvor dybe Brændinger gaae.
Du gav mig Blomster; hvis de lege kunde,
Da vandt jeg atter Lunets frie Lyst,
Men nei, de aabne meer den dybe Vunde,
Og sprede Giften i mit unge Bryst.
En Digter-Verden er saa navnløs stor!
Den hvælver sig høit over Himlens Bue;
Hver Sol og Stjerne i dens Luft-Hav boer,
Og ingen Tanke kan den overskue;
Dog kan Dig Intet i det store Rige,
Mit Hjertes dybe Kjærlighed udsige.
Henvisned' er de Blomster Du mig gav,
Men fra de Dødes Grav
Staae Aander frem, i Livets dunkle Gange.
Gjenkjend dem her, i mine bedste Sange.
(Ørkenens Søn)
Den vilde Hengst jeg tumler,
Vi flyve paa Sletten afsted,
Men Hjertet slipper dog ikke
Den stærke Kjærlighed.
Som Solen brænder i Sandet,
Saa brænder det dybt i mit Bryst;
Det er som Hjertet vil sprænges
Af Længsel og af Lyst!
Saa høi og saa stor er Himlen,
Med Sol og Stjerner paa,
Dog rummer den ei den Flamme,
Mit Hjerte dølge maa!
Der brænder mig Ild i Blodet,
Flyv, vilde Hengst, afsted!
Mit unge Hjerte sprænges
Af haabløs Kjærlighed.
Jeg elsker Dig — Dig, som jeg ei tør sige!
Du staaer som Tanken i mit Drømmerige,
Du skaber Aanden i hver dristig Sang,
Thi svulmer Hjertet, ret som Bølgens Gang,
Og brister stolt — thi Skjalden er en Gud;
Du er jo Brud — og lykkelig som Brud.
Man har et Sagn — et Eventyr:
Hvert Musling-Dyr,
Der bygger i den dybe, salte Sø,
Naar det har skabt sin Perle maa det døe.
— O Kjærlighed! Du blev mit Hjerte givet,
Og Perlen koste vil sin Skabning Livet.
Scheme | ABCC XDCD XBCE XCCC DXDEFF GGFF HDCEC CCAC HXII CCAC FFEECC DDAXCC |
---|---|
Poetic Form | |
Metre | 111111 1111111111 111111 111111 1101111 11011 111101111 1111111 111111 111011 1111011 11111 11111111 11111101 111110111 111111111 11101111 1111111011 111111111 111111 11111111 11111111 1011111 111111 11111101 1101111 111 11111 111101 111011 11111 111111 1111111111 1011111 111111 11111101 11111 111111 1111111 1111111 1111 1111111 11111 1111111111 1111111111 1111111 11111111 110111011 10111111 111111 111 1111111 1111111111 1111111111 1111111 |
Closest metre | Iambic pentameter |
Characters | 1,835 |
Words | 337 |
Sentences | 19 |
Stanzas | 12 |
Stanza Lengths | 4, 4, 4, 4, 6, 4, 5, 4, 4, 4, 6, 6 |
Lines Amount | 55 |
Letters per line (avg) | 25 |
Words per line (avg) | 6 |
Letters per stanza (avg) | 113 |
Words per stanza (avg) | 28 |
Font size:
Submitted on May 13, 2011
Modified on March 18, 2023
- 1:41 min read
- 144 Views
Citation
Use the citation below to add this poem analysis to your bibliography:
Style:MLAChicagoAPA
"Hjertets Melodier" Poetry.com. STANDS4 LLC, 2024. Web. 28 Apr. 2024. <https://www.poetry.com/poem-analysis/16461/hjertets-melodier>.
Discuss this Hans Christian Andersen poem analysis with the community:
Report Comment
We're doing our best to make sure our content is useful, accurate and safe.
If by any chance you spot an inappropriate comment while navigating through our website please use this form to let us know, and we'll take care of it shortly.
Attachment
You need to be logged in to favorite.
Log In