Analysis of Mene, mene tekel upharsin
Hans Christian Andersen 1805 (Odense) – 1875 (Copenhagen)
Sceptret, ikke det paa Thronen,
Det der viser os Nationen,
Brænder tidt, som Faklen ned.
Aandens Rigdom ene gavner,
Alt det Andet gaaer, som Avner,
Veires bort før Du det veed.
Trende Flammer nyligt brændte;
Mon Betydningen Du kjendte?
Saae Du vel hvad Haanden skrev?
Hvad der var Nationens Første,
Det den ansaae for det Største,
I et Nu et Intet blev.
See mod Østens store Rige,
Der hvor Folkefærd fremstige,
Villiesløs ved Hersker-Bud!
Under Fyr og Palmeskygge
Adel der og Vorned bygge,
Czaren er en jordisk Gud!
Hvor den rige Sumpstad kneiser,
Stolt Paladsets Pragt sig reiser:
Billedet paa jordisk Magt.
Men see! Flammen slaaer fra Taget,
Alt er Ild, Du hører Braget,
Vældens Glands i Gruus er lagt.
Kom mod Vest, hvor Seinen flyder,
Livet sig i Farver bryder,
Øieblikket Mængden nyder,
Til Theatret vil vi gaae;
Skuespillet her er Sjælen,
Ordet dristigt, Sangen kjælen;
Czarens Slot er ei det Største,
Nei, Theatret er det Første,
Der Nationen selv sig saae.
Ildens Knittren Øret kjender:
See, det rige Flitter brænder,
Ja, det andet Blus er tændt.
Under Himlens Tabernakel
Glædens Scepter, som en Fakkel
Snart til sidste Gnist er brændt.
Kom, vi seile over Søen,
Vort Karthago er paa Øen,
Tidens Væverstol vi see,
Og en Jomfru holder Spolen,
Smiler bagved Væverstolen,
Rød, som Rosen, hvid, som Snee.
Rundtom Mylren og Beregnen;
Som en billedlig Betegnen
Kneiser i den rige Havn
Stolt en Guldkalv, som man kranser,
Alt Europa om den dandser,
Børsen kaldes den ved Navn.
Vil for Støv Du knæet bøie,
See det styrter for dit Øie,
Ilden lægger det i Gruus.
Trende Flammer har Du skuet,
I en Treklang, saae Du lued
Hver Nations det første Huus.
Føler Du ei, Stor og Liden,
Poesie der er i Tiden,
Dyb Betydning Tanken faaer.
Her er intet Spil af Kræfter,
Nei, naar Du kun tænker efter,
Flammeskriften Du forstaaer:
Hvad characteristisk throner,
Præget paa de tre Nationer,
Hvad de kalde vil det Største,
Hvad de nævne som det Første,
Blev en glødende Ruin.
En usynlig Haand alene
Skrev sit understærke: „mene
Mene tekel upharsin!".
Scheme | AABCCB BBDBBD EEXFFB CCBBBB CCCFAABBG CCBHHB AAGAAA AAACCA IIGBBG AACCCC CCBBAAAA |
---|---|
Poetic Form | |
Metre | 11111 11111 111111 1111 1111110 1111111 110111 1111 111111 111111 1111111 111111 11111 11111 11111 10111 011111 10111 11111 111110 1111 111111 1011111 1111101 111111 111101 1111 11111 10011 11111 1101111 110111 11111 1111 111111 1111011 1011 111111 1111011 1111011 11011 11111 111101 1111 11110111 1111 1111 11111 111111 1010111 111111 111111111 111111 111111 110111 111111 1101111 11111110 11011 1111 0011111 1111111 111 111 111111 1111111 11111111 111110 11101 11111 111 |
Closest metre | Iambic tetrameter |
Characters | 2,025 |
Words | 350 |
Sentences | 22 |
Stanzas | 11 |
Stanza Lengths | 6, 6, 6, 6, 9, 6, 6, 6, 6, 6, 8 |
Lines Amount | 71 |
Letters per line (avg) | 22 |
Words per line (avg) | 5 |
Letters per stanza (avg) | 142 |
Words per stanza (avg) | 32 |
Font size:
Submitted on May 13, 2011
Modified on March 05, 2023
- 1:44 min read
- 87 Views
Citation
Use the citation below to add this poem analysis to your bibliography:
Style:MLAChicagoAPA
"Mene, mene tekel upharsin" Poetry.com. STANDS4 LLC, 2024. Web. 27 Apr. 2024. <https://www.poetry.com/poem-analysis/16631/mene%2C-mene-tekel-upharsin>.
Discuss this Hans Christian Andersen poem analysis with the community:
Report Comment
We're doing our best to make sure our content is useful, accurate and safe.
If by any chance you spot an inappropriate comment while navigating through our website please use this form to let us know, and we'll take care of it shortly.
Attachment
You need to be logged in to favorite.
Log In