Martsviolerne

Sig Himlen hvælver saa reen og klar,
Iisblomster fryse paa Rudens Glar.
 
I Solens Flamme saa smukt de staae,
En Yngling kommer og seer derpaa.
 
Men som han paa de Blomster seer,
To Pige-Øine derude leer.
 
Saa skjønne Blomster han aldrig saae,
To Martsvioler saa smukke blaae.
 
Iisblomsten smelter ved Kindens Brand,
— Vor Herre hjelpe den unge Mand!