Erindringen gjemmer saa mangt et Syn

Erindringen gjemmer saa mangt et Syn,
Og mellem Hjertets de mange
Staaer det, da Svensken laae her i Fyn
Med Hjerteslag, Psalmer og Sange.
Det former sig ret til et Skjønheds-Digt,
Som kommende Skjalde vil vise;
Her var et Samliv saa hjerteligt.
Dog endnu eet maa jeg prise;
Og da mod en Dansk er Blikket vendt,
Sligt Møde os Lykken giver;
Sit rigtige Værd faaer det Adelspatent,
Som Hjertet og Dannelsen skriver.